- Vi er med et tocifret millionbeløb trådt ind som medejere i Stiesdal A/S.
Sådan skriver Eifo (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) på Linkedin.
Dermed har fonden sluttet sig til Chr. Augustinus Fabrikker, der i sommer annoncerede en trecifret millioninvestering i Stiesdal.
- Vi er meget begejstrede for, at Eifo valgte at gå med Chr. Augustinus Fabrikker i en samlet investering i Stiesdal. Vores mål er at accelerere den grønne omstilling ud over Danmarks grænser, og det mål rykker nærmere med den nye ejerkreds, siger Jacob Nørgaard Andersen, CEO for Stiesdal A/S.