23948sdkhjf

Ugens rokader: Nyt fra Kamstrup, Battman Energy og Kredsløb

AP Energi A/S

Gitte Hauerslev er indtrådt i bestyrelsen hos AP Energi A/S i stedet for Tanja Pless.

AP Energi A/S er leverandør af brænde.


Battman Energy ApS

Ann-Dorthea Larsen og Dominic Charnok er indtrådt i bestyrelsen hos Battman Energy ApS i stedet for Søren Kappelgaard. Samtidig er Alexander Garsteen Kaae udtrådt som næstformand for bestyrelsen.

Battman Energy ApS udvikler batterilagringssystemer.


Better Energy Partners A/S

Lars Jørgen Ingmann er indtrådt som administrerende direktør og bestyrelsesmedlem hos Better Energy Partners A/S i stedet for Martin Wincents Brobæk Madsen.

Better Energy projekterer og investerer i solenergiprojekter.


Enabl A/S

Lars Tveen er udnævnt som bestyrelsesformand hos Enabl A/S i stedet for Christian Møller Christensen. Samtidig er Lars Jensen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Jens Jørgen Madsen.

Enabl A/S er en rådgivende ingeniørvirksomhed inden for vindmølleindustrien.


Flex Wind A/S

Jens Nygaard Laursen er udtrådt af bestyrelsen hos Flex Wind A/S.

Flex Wind A/S er specialiseret i installation, reparation og servicering af vindmøller.


Geotermisk Operatørselskab A/S

Carl-Johan Olof Falk og Per-Anders Svensson er udtrådt af bestyrelsen hos Geotermisk Operatørselskab A/S.

Geotermisk Operatørselskab A/S planlægger og etablerer geotermianlæg.


Kairos Technology ApS

Denis Kirchhübel er indtrådt som administrerende direktør hos Kairos Technology ApS i stedet for Claus Marner Myllerup.

Kairos Technology ApS udvikler software til energibranchen.


Kamstrup

Kamstrup har budt Johannes Giloth, chief operating officer hos GEA Group, og Janne Jakobsen, senior vice president, Product Management hos GN Group, velkommen i bestyrelsen. 

Johannes Giloth har stor erfaring med industriel produktion og optimering af driftsprocesser fra sin rolle i GEA Group, hvor han har arbejdet med at effektivisere driften på globalt plan. 

Janne Jakobsen er en erfaren leder med en baggrund inden for kundedrevet innovation og brugeroplevelsen i komplekse industrielle designsystemer på tværs af elektronik og digitale løsninger. 

Tilføjelsen af to nye bestyrelsesmedlemmer kommer, da Erik Larsen og Dan Korsgaard fratræder bestyrelsen. 

Kamstrup producerer intelligente måleløsninger til varme, elektricitet og vand.


Kredsløb A/S

Lisbeth Hjortborg Jensen er udnævnt som bestyrelsesformand hos Kredsløb A/S, Kredsløb Fjernvarme A/S, Kredsløb Halmenergi A/S, Kredsløb Transmission A/S og Kredsløb Genbrug A/S. Lasse Sørensen er udtrådt som bestyrelsesformand, men indtrådt som næstformand i bestyrelsen hos Kredsløb Fjernvarme A/S og Kredsløb Genbrug A/S. Lone Paulsen er udtrådt som bestyrelsesformand hos Kredsløb A/S, Kredsløb Halmenergi A/S og Kredsløb Halmenergi A/S.

Kredsløb A/S står for varmeproduktion og affaldshåndtering i Århus Kommune.


MM Composite A/S

Lars Ravn Bering er udnævnt som bestyrelsesformand hos MM Composite A/S i stedet for Frank Marius Gad.

MM Composite A/S udvikler og sælger kompositkomponenter.


Nexel A/S

Knud Pedersen er udnævnt som bestyrelsesformand hos Nexel A/S i stedet for Ole Hillebrandt Jensen, der forbliver en del af bestyrelsen som næstformand. Samtidig er Carl Henrik Wej Petersen udtrådt som næstformand af bestyrelsen.

Nexel A/S er en specialiseret servicevirksomhed indenfor elforsyningen.


Norsk Analyse A/S

Lars Gjedde er indtrådt i direktionen hos Norsk Analyse A/S. Tor Erik Sannum er udtrådt af direktionen, men udnævnt som bestyrelsesformand. Steen Nielsen er indtrådt i bestyrelsen hos Norsk Analyse A/S. Samtidig er Lars Einar Tingulstad udtrådt som bestyrelsesformand, men forbliver en del af bestyrelsen.

Norsk Analyse er leverandør af turnkey-analyseløsninger til olie- og gasindustrien.


Obton A/S

Søren Lindgaard er udtrådt af direktionen hos Obton A/S og Obton Group Holding A/S.

Obton udvikler og sælger solcelleparker.


OK

Energiselskabet OK har udpeget en ny finansdirektør. 

Valget er faldet på Morten Mosegaard, som OK henter ind fra Maersk Tankers.


Relibond ApS

Brian Rasmussen Lyngholm er indtrådt som administrerende direktør hos Relibond ApS i stedet for Søren Isaksen.

Relibond ApS udvikler udstyr til test, måling og sammenføjning af højspændingskabler.


TotalEnergies EP Danmark A/S

Ole Hansen er indtrådt som administrerende direktør hos TotalEnergies EP Danmark A/S, TotalEnergies EP Pipelines Danmark A/S og TotalEnergies Denmark ASW Pipeline i stedet for Eric Dèsirè Delattre.

Totalenergies er et fransk energiselskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126