Det grønlandske forsyningsselskab Nukissiorfiit siger farvel til sin direktør gennem to år, Cicilie Senderovitz.
Hun fratræder med udgangen af september.
- Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Cicilie, der har været præget af gensidig tillid og et fælles ønske om at lykkes med at sikre og styrke den offentlige forsyning. Jeg ønsker samtidig Cicilie held og lykke fremover, og jeg håber at Nukissiorfiits nye direktør vil videreføre den gode retning, som Cicilie har lagt, udtaler Kalistat Lund, der er naalakkersuisoq (minister i den grønlandske regering, red.) for blandt andet energiområdet, i en pressemeddelelse.