Uponor Infras netop offentliggjorte regnskab viser et overskud på syv millioner kroner for 2023, mod et underskud på 13 millioner kroner året før.
Det er primært lukningen af fabrikken for trykrør i Middelfart, der har haft den største indflydelse på regnskabet for 2023. Nedlukningen blev eksekveret i løbet af den senere del af 2022 og starten på 2023, hvilket har resulteret i strategiske- og store personaleændringer gennem hele 2023. Medarbejderstaben er gået fra 83 ansatte til 32, hvilket naturligt har bevirket et kæmpe fald i udgifter til lønninger.