De tiltrådte i december 2023 og nåede at stå i spidsen for producenten af vindmøllefundamenter og substations, CS Wind Offshore (tidl. Bladt Industries, red.), i blot otte måneder.
Joseph Oh og Henrik Olesen er fratrådt som henholdsvis CEO og co-CEO.
Det fremgår af en meddelelse fra CVR.
I et skriftligt svar til Fyens.dk bekræfter CS Wind Offshore fratrædelsen og meddeler, at det er sket af personlige årsager. At det er sket samtidigt er tilfældigt, lyder det.