Det er ikke kun på Vadehavet, at rejefisker Pau Schramm ser tegn på forandringer, og de begynder på Rømøs strand. På en gård på nordspidsen af Rømø viser han en video frem derfra.
- Det er millioner af små bitte søstjerner på stranden, og i vinter skyllede der taskekrabber og sorthummer op på stranden. De var i live men så afkræftede og svage, at de ikke kunne komme ud igen, fortæller den 50-årige fisker om delikatesserne, der endte på hans middagsbord.