23948sdkhjf

Elhandler ekspanderer og inddrager tre nye markeder

Norlys Energy Trading har ansat Huy Hoang til at styre slagets gang

Elhandleren Norlys Energy Trading har hidtil slået sine folder på det danske og tyske marked. Nu føjer selskabet de nordiske markeder til. 

- Siden 2022 har vi etableret et robust operationelt set-up. I øjeblikket er vi aktive i Danmark og Tyskland, men nu har vi ansat et team til at servicere kunder i de nordiske lande, udtaler Naja Skovlyk, CCO for kundeløsninger hos Norlys Energy Trading.

Som en del af ekspansionen til Sverige, Norge og Finland har Norlys Energy Trading udnævnt Huy Hoang som Head of Origination, Nordics. Han bidrager med erfaring fra energimarkederne, risiko-styring og vil være ansvarlig for, at afdelingens løsninger skræddersys de enkelte virksomheders behov. 

- For at kunne levere fleksible kundeløsninger er det essentielt med en solid platform. Hos Norlys Energy Trading har vi et stærkt ejerskab og en organisation, der er gearet til risici og har en innovativ tilgang til markedet. Jeg er glad for at komme med ombord på dette tidspunkt. Det giver mig mulighed for at udstikke retningen for virksomheden og adressere vores kunders behov, udtaler Huy Hoang.

Norlys Energy Trading har allerede en stærk position på det danske marked og har i øjeblikket mere end 230 ansatte. I det seneste år har selskabet opbygget en stærk tysk kundeportefølje. 

Derfor er grundlaget for en ekspansion på de nordiske markeder på plads.

Her vil Norlys Energy Trading tilbyde balanceringstjenester, PPA'er, optimeringstjenester og andre løsninger målrettet både producenter og forbrugere af energi. 

Norlys Energy Trading er ejet af Eurowind Energy og Norlys.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125