Hvordan får vi kulstof nok til den grønne omstilling?
Af Anne Marie Damgaard, direktør, Dansk Center for Energilagring (DaCES)
Mange forbinder sikkert CO2 med noget, vi skal reducere udledningen af eller lagre i undergrunden af hensyn til klimaet, men CO2 er faktisk samtidig en væsentlig kilde til kulstof, som flere kulstofkrævende brancher har en stor efterspørgsel på.
I den grønne omstilling sigter vi mod at opnå et ’kulstof-neutralt’ eller måske ligefrem et ’kulstof-negativt’ samfund inden for de nærmeste årtier. Det betyder, at vi ikke blot udfaser de fossile brændsler, vi skal også reducere CO2-udledningen mest mulig fra industri, landbrug og andre sektorer.
Paradokset er, at i et kulstofneutralt samfund kan vi komme til at mangle kulstof i de brancher, der fortsat har brug for det i deres processer. Det gælder for eksempel i luftfart og tung transport på land og på havet samt i en række industrier, der producerer plast og andre polymerer, bygningsmaterialer og basis-kemikalier.
Så hvor skal kulstoffet komme fra i et samfund uden fossile kulstofkilder?
I første omgang skal vi selvfølgelig elektrificere alt det, vi kan, og dermed reducere det samlede behov for kulstof til energiformål.
Kulstoffet kan i et vist omfang stamme fra biogene restprodukter fra blandt andet land- og skovbrug.
På længere sigt kan teknologier som Direct Air Capture (DAC) og Direct Ocean Capture (DOC) fange kulstoffet fra luften og fra havet.
DAC-teknologier findes i forskellige modningsgrader, men der er behov for betydelige reduktioner i energiforbrug og kapitalomkostninger.
Det er desuden stadigvæk åbent, hvilke løsninger der kan sætte sig i et marked og vise sig bæredygtige.
DOC er på et endnu mere umodent stadie, men muligheden for at fange CO2 direkte fra havvand bør undersøges. Koncentrationen af total, uorganisk kulstof er nemlig meget højere (100-1000 gange) i havvand end i luft, men det er til gengæld sværere at trække kulstoffet ud af vandet.
I DaCES nedsætter vi snarest en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for DAC og DOC samt sikre vidensdeling og skabe samarbejder om forskning og udvikling af teknologierne på tværs af vidensinstitutioner og industri.
Men ovennævnte løsninger er dog langt fra nok, hvis vi skal opfylde vores enorme behov for energi og kulstof i fremtiden.
For ikke nok med at disse løsninger ikke kan erstatte det behov, der i dag bliver dækket af fossile kulstofkilder. De biogene kilder kan også vise sig at være mindre end forventet.
Dels kan en omlægning af landbruget, som reducerer mængden af husdyr også reducere mængden af det kulstof, der kommer derfra i form af blandt andet gylle og biogas.
Og dels kan landbrug og skovbrug generelt komme til at fylde mindre i fremtiden.
Regnestykket går ikke op
For vi har som bekendt ikke blot en klima- og energikrise, men også en biodiversitetskrise. Vores natur er under et massivt pres og den 6. store masseuddøen er i fuld gang.
Derfor har naturen akut brug for mere plads og større, sammenhængende, beskyttede naturområder. For eksempel har man i EU for nylig vedtaget en ny lov, der fastsætter et mål for EU om at genoprette mindst 20% af EU's land- og havområder inden 2030 og alle økosystemer, der har behov for genopretning, inden 2050. Over 80% af de europæiske naturområder er i dårlig forfatning.
Regnestykket går derfor ikke op. Vi skal med andre ord forberede os på en fremtid, hvor vi mennesker fylder meget mindre og forbruger markant mindre kulstof, energi og andre ressourcer, end vi gør i dag.
Den 30. april 2024 afholder DaCES i samarbejde med Triangle Energy Alliance og Food & Bio Cluster Denmark konferencen Kulstof 2024 hos Crossbridge i Fredericia, hvor vi dykker ned i de udfordringer, behov og intelligente løsninger, der kan og skal findes i en grønnere fremtid med mindre kulstof.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
