Hvad vi taler om, når vi taler om energi
Af Glenda Napier, CEO, Energy Cluster Denmark
Kære læser
Jeg skulle til at invitere dig med ind i maskinrummet, men tog mig selv i det. For i dag er det vel nærmere et kig på batteriet, man kan tilbyde som sproglig maskinmester, når man åbner lugen til den daglige drift af energiklyngen.
En stor del af mit arbejde som direktør for Energy Cluster Denmark handler nemlig om sprog – energisektorens sprog – og det interesserer mig, hvordan vi bruger det. Anledningen til denne tekst er en nyhed her på Energy-Supply om en ny liste fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab over de 100 mest benyttede ord af danskerne i 2023. Hele 21 af dem dækker energi, klima og miljø – fx er både klimaaftryk, energikrise og klimakrise i top ti. Så emnet optager os, kan vi konkludere.
Listen over ord fik mig til at tænke over mit eget sprog og de udtryk, jeg møder blandt de mere end 500 medlemmer, Energy Cluster Denmark repræsenterer.
For sproget er vigtigt, når det gælder energiteknologi og udviklingen af nye produkter og services til morgendagens energisystem. Vores ord, sætninger, skrift og tale kan fodre vores forestillingsevne om fremtiden, og vi skal samtidig forklare os præcist og professionelt, når der skal skrives ansøgninger til fonde, puljer og programmer om støtte til samarbejder om innovation.
Sproget skal også være engagerende – både for fagfolk og for journalister, borgere, politikere og andre, der er helt afgørende for retningen, holdningen til og arbejdet med klimamålene i horisonten.
Preppere og Power-to-X
Energi-sproget er komplekst. Det er teknisk, enkelt, nørdet, populært, grønt, sort og meget mere. Det er termer som sektorkobling, nacelle, elbil, energiø og atomkraft (sidstnævnte er nummer 85 på listen over de mest brugte ord i 2023). Det er negativt og faretruende (se blot eksemplerne fra den førnævnte top ti). Det kan få folk til at preppe – og salgstallene på vanddunke og andre varenumre hos Spejdersport til at stige med flere hundrede procent på få uger.
Sproget kan være anglicismer, hvor engelske ord bliver en del af vores danske sprog. Det kan være Power-to-X. Eller omvendt ord af H.C. Ørsted, der fx erstattede de tyskklingende ord surstof og vandstof med ilt og brint.
I mit arbejde bruger jeg energisektorens udtryk på mange fronter, fx når jeg holder oplæg om innovationsprojekter på konferencer, når jeg mødes med potentielle samarbejdspartnere rundt om i Danmark eller udlandet – eller med vores medlemmer, der er store virksomheder, forskere, spirende iværksættere, forsyningseksperter eller klimafolk i de danske kommuner.
For mig er det vigtigt at fortælle om konkrete tiltag og muligheder, når det gælder klimavenlig innovation og de afledte effekter, indsatsen kaster af sig. Hvad er potentialet for CO2-besparelser, når dronen erstatter det skib, der i dag sejler grej ud til vindmølleteknikeren til havs? Hvor mange jobs skaber det i Danmark? Hvad kan virksomheden tjene på tiltaget – og kan vi sælge det til udlandet? Det er spørgsmål, svar og formidling, der optager mig.
Fugle i hånden-princippet
Tilbage til batteripakken og de interne klynge-affærer.
I Energy Cluster Denmark arbejder vi nemlig med det såkaldte fugle i hånden-princip. Når vi sætter nye innovationsprojekter i værk, gør vi os umage med at fortælle om det, der rent faktisk sker; før, under og efter et endt projektforløb. Vi ønsker ikke at grøntvaske os i mulige, fremtidige resultater. Vi formidler hensigten med et nyt projekt hen over de år, projektet varer, milepæle undervejs, når de er der – og endelige resultater, når projektet når i mål. Vi forsøger også at genbesøge projektpartnerne et par år efter, når de fx er gået fra 3 til 30 ansatte på baggrund af innovationsprojektet og samarbejdet med andre kloge hoveder.
Omvendt skal vi heller ikke greenhushe (tilbageholdende kommunikation om grønne tiltag red.) os frem i skyggerne, når lyset falder på gode resultater fra samarbejder om innovation. Vi skal dele det positive budskab om innovative tiltag med alle, for nye energilagre, brintbaseret transport, lettere vindmøllevinger og digitalisering af fjernvarmen gavner os alle sammen. Vi skal være stolte af de ting, vi er gode til i Danmark.
Den varme luft kan bruges smartere i energisektoren end til at varme gråspurvene, grønspætter og andre fugle på taget, for vi har masser af konkrete resultater at fortælle om fra de mange innovationsprojekter, som energiklyngen repræsenterer i dag.
Et tilbud til alle med interesse for, hvad der foregår af udvikling aktuelt, er Energy Cluster Denmarks årsmøde den 1. og 2. maj i København. Her vil vi forsøge at vise de fugle frem i hånden, som vores medlemmer har fanget i den seneste tid.
Årsmødet kommer til at handle om, hvordan vi konverterer branchens største udfordringer til praktiske løsninger gennem gode innovationsprojekter. Vi glæder os til store samtaler på scenen og small talk om projektmuligheder over kaffen sammen med vores medlemmer og alle andre, der vil være med i netværket.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
