Som perler på en snor. Sådan vil Ewiis batterianlæg nærmest ligge på tværs af landet.
Energikoncernen udruller nu for alvor sin satsning i batterilagringssystemer, som i løbet af et halvt år vil have en samlet kapacitet på 47 megawatt (MW) og 63 megawatt timer (MWh).
- Det er brug for nye systemer til håndteringen af den stigende mængde grøn energi. I Ewii har vi set en spændende mulighed i at etablere batterilageringssystemer, som kan understøtte Energinet, de lokale netselskaber og den grønne omstilling, udtaler Claus Møller, der er direktør for Kommerciel Infrastruktur i Ewii i en pressemeddelelse.