Normalt vil man foretrække en lille regning frem for en stor.
Men beløbet kan også blive for småt.
I hvert fald hvis man spørger Jens Pedersen fra Rindstrup på Djursland.
- Jeg fik regningen denne weekend og synes godt nok, det er lidt latterligt at få en opkrævning på én øre. Det virker som om, der enten er anvendt kunstig intelligens eller slet ingen intelligens. Jeg hælder til det sidste, siger han til TV 2 Østjylland.