Trods en udfordrende start med forsinkelser på grund af miljøundersøgelser og tilladelser er det efter det første spadestik lykkedes Jakobsen & Blindkilde at gennemføre et anlægsarbejde for Aalborg Forsyning på rekordtid. Nu kan NCC-selskabet se enden på første fase af det nordjyske projekt.
Projektet består i at etablere fundamenter til fire store vandtanke med 50.000 kbm kapacitet, der skal benyttes som varmelager i fjernvarmeproduktionen hos Aalborg Forsyning.