2023 bød på lidt af hvert hos soltagsvirksomheden Solartag i Ishøj.
På den ene side bar året præg af de vanlige ting. Fremgang, ordrer, et solidt regnskab for 2022 og arbejdet med den strategi, der skal fokusere forretningen.
På den anden side fik virksomheden helt nye opgaver. Der har været fokus på at finde samarbejdspartnere i Sverige og Norge Og så skulle man sige farvel til en direktør – goddag til en ny.