23948sdkhjf

Test nu jorden for PFAS og pesticider

Vi risikerer forurening af grundvandet og på sigt vores drikkevand, når loven ikke forhindrer en af de største trusler, vi ser mod grundvandet i dag, nemlig miljøfarlige stoffer fra forurenet jord

Denne klumme er skrevet af Susan Münster, direktør, Danske Vandværker:

Nordic Waste-sagen har den seneste tid fyldt mediefladen. En sag, der fra dag til dag eskalerer i omfang og konsekvenser. 

Mens jordskredet fortsat vokser, har flere kommuner meldt ud, at de vil se nærmere på, om der er risiko for lignende situationer i deres kommune. I København har man valgt at standse al deponering af forurenet jord i Nordhavn midlertidigt.

Set fra et drikkevandsperspektiv er det en generel udfordring, hvordan vi sikrer, at jord bliver håndteret miljømæssigt ansvarligt af både virksomheder og myndigheder.

Der er behov for at få set på rammer, regler og tilladelser for udlægning af jord, og dermed også krav til, hvad deponeret jord egentlig må indeholde - særligt hvis den skal placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller i indvindingsoplande.

Brev til ministeren

I december sendte Danske Vandværker et brev til miljøminister Magnus Heunicke, hvor vi satte spørgsmålstegn ved, om kravene til, hvad man skal kontrollere jord for, egentlig er tidssvarende. For mig er det helt enkelt: Myndighederne bliver nødt til at genbesøge reglerne, så vi sikrer, at der ikke siver uønskede stoffer ned og forurener vores grundvand. 

Som det er nu, er det op til den enkelte kommune at vurdere projekterne med jorddeponi og såkaldt “jordforbedring”, herunder om det potentielt kan medføre en væsentlig forurening af blandt andet grundvandet og derfor kræver en miljøgodkendelse.

PFAS og pesticider

I Gribskov har vi det seneste år set eksempler på, at kommunen har godkendt, at der blev lagt jord ud tæt på et vandværks indvindingsboring. Der er senere blevet fundet PFAS og pesticider i den udlagte jord, som overskrider kvalitetskriterierne for grund- og drikkevand.

Også i Horsens Kommune er vandværkerne bekymrede for, om der er tilstrækkelig kontrol med kvaliteten af den jord, der bliver deponeret. 

Blandt andet i et planlagt rekreativt bakkelandskab nær byen Hatting, som skal placeres både i et såkaldt OSD-område, det vil sige et område med særlige drikkevandsinteresser og i et indvindingsopland, altså et område, hvor grundvandet er på vej hen til vandværkets indvindingsboringer. 

Jorden, som skal bruges til det rekreative bakkeområde, bliver sandsynligvis hentet fra nabokommuner i forbindelse med udvidelsen af motorvej E45 og må derfor forventes at indeholde forurenende stoffer.

Grundvandet som pant

Det er et stort problem, at jordflytningsbekendtgørelsen ikke er tidssvarende, og der ikke er krav om test for PFAS og rester fra sprøjtemidler. Vi risikerer forurening af grund- og drikkevandet, fordi loven ikke forhindrer en stor trussel mod grundvandet i dag, nemlig den fra forurenet jord.

Som minimum bør der være krav om, at der i alle områder med særlige drikkevandinteresser (OSD) og i indvindingsoplande til drikkevandsboringer skal foretages målinger af PFAS og andre relevante miljøfremmede stoffer. 

Nordic Waste-sagen er desværre bare et meget tydeligt billede på, hvad konsekvenserne ved store mængder forurenet jord på ét sted kan være. Kigger man til andre kommuner er der desværre også eksempler på tvivlsomme tilladelser eller manglende kontrol med udlægning af jord.

Det er derfor tid til at få ryddet op i regler og sagsgange. For det må aldrig være med drikkevandet som pant, når jord skal opbevares eller lægges ud nye steder.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11