Verdo har i de seneste år haft travlt med at tilslutte nye fjernvarmekunder.
Nu viser nye tal, at helt op mod 90 procent af husejerne i de områder, som er blevet koblet på fjernvarmen, har valgt at skifte olie- og gasfyr ud med fjernvarme.
Det oplyser Verdo i en pressemeddelelse.
- Jeg er utrolig glad for, at vi oplever så høj tilslutning. Det viser, at Randers i de her år tager nogle store skridt væk fra de fossile brændsler. Det er godt for klimaet, og det er godt for priserne og forsyningssikkerheden, når vi er mange på fjernvarmen i de områder, vi dækker, udtaler fjernvarmechef hos Verdo Karsten Randrup.