Folketinget afsatte ekstraordinært 150 millioner kroner til Fjernvarmepuljen for 2024. Det skete i forbindelse med de sidste forhandlinger om Finansloven for 2024.
Nu har Energistyrelsen meldt ud, at puljen efter planen åbner for ansøgninger fra den 1. februar 2024.
Ganske som tidligere er der tale om, at ”Energistyrelsen behandler og reserverer midler efter et først-til-mølle princip”. Det fremgår ligeledes af Energistyrelsens hjemmeside, at ”tilskuddet er et fast beløb på op til 20.000 kr. per konverteret olie- og gasfyr for det antal, som udgør minimumstilslutningen”.