H2 Energy Europe opfører et 20 MW brintproduktionsanlæg ved havnen i Milford Haven i Sydwales.
Det kommer til at få en helt særlig betydning for H2 Energy Europe. Anlægget i Sydwales skal bruges til test og uddannelse af medarbejdere fra H2 Energys 1 GW brintanlæg i Esbjerg.
- Brintanlægget i Milford Haven kommer til at spille en vigtig rolle for vores anlæg i Esbjerg, da vi kan uddanne vores danske folk i Storbritannien og få en masse erfaring, inden anlægget i Esbjerg sættes i drift, siger Julian O’Connell, Project Director hos H2 Energy Europe.