NEKST-Arbejdsgruppen, der skal komme med forslag til, hvordan vi hurtigere kan rejse solceller og vindmøller på land, præsenterer nu fem nye delanbefalinger, der kan speede klagesagsbehandlingen op.
- Hvis en regel eller arbejdsgang, der kan undværes, forsinker udbygning af vedvarende energi, skal den væk eller ændres. Formålet med at nedsætte NEKST var netop at gøre op med ’vi plejer’-mentaliteten. Det er lykkedes. Nu skal vi sørge for at føre arbejdsgruppens gode idéer ud i livet, hvilket vi er i fuld gang med, udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.