23948sdkhjf

Politisag mod tidligere Verdo-ledelse er slut

Statsadvokaten har netop erklæret sig enig med anklagemyndigheden: Der er ikke grundland for at rejse sigtelse for strafbare forhold i forbindelse med sagerne om forkert opkrævning foretaget af Verdo. 

Dermed slutter politisagen, som det konservative medlem af Randers Byråd Bo Vestergaard Hansen og hans makker Asger Brorsen anlagde i 2019 mod daværende borgmester Claus Omann Jensen og kommunaldirektøren samt den daværende ledelse i Verdo.

Det skriver Randers Amtsavis.

- Vi er glade for, at vi nu kan lægge anmeldelserne bag os og fokusere på det, vi er her for. Det er klart, at sagen har fyldt meget og krævet mange ressourcer hos medarbejderne, siger den nuværende administrerende direktør i Verdo, Jakob Flyvbjerg Christensen, til Randers Amtsavis.

Politianmeldelserne omhandler sager, hvor Verdo op gennem nullerne og 10'erne opkrævede beløb på måder, hvortil der ikke var lovhjemmel.

I 2019 og 2021 afgjorde Forsyningstilsynet, at Verdo skulle refundere sine varmekunder i Randers 646 millioner kroner, som energiselskabet i årene 2000-2017 havde opkrævet for meget.

Statsadvokatens afgørelse kommer ikke bag på byrådsmedlem Bo Vestergaard Hansen.

Han siger til Randers Amtsavis, at sagen ifølge ham hele vejen igennem har været præget af mangelfuld efterforskning, og at politiet ikke har haft de rette kompetencer indenfor en meget kompliceret lovgivning. Og at det derfor har været nemmest for politiet at henlægge sagen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079