Når datacentervirksomheden AtNorth åbner sit nye store datacenter i Ballerup skal overskudsvarmen her fra anvendes i Vestforbrændings fjernvarmenet.
Parterne har indgået en aftale allerede inden datacenteret står færdigt.
- Vi arbejder målrettet og kontinuerligt på at udnytte overskudsvarme fra for eksempel datacentre og få dem integreret i vores fjernvarmenet. Derfor ser vi frem til samarbejdet med atNorth om effektivt at udnytte overskudsvarme fra datacenteret til at opvarme lokale boliger. Vi er glade for at være en del af projektet, udtaler Steen Neuchs Vedel, direktør for Vestforbrænding i en pressemeddelelse.