Onsdag åbner Energistyrelsen for ansøgninger til en ny pulje på godt 100 millioner kroner.
Her kan landets boligejere søge om midler til at lave energirenoveringer i hjemmet.
Energikonsulent Bo Halm Andersen fra Nrgi forventer en voldsom interesse for at søge puljen.
- Der er generelt stor interesse hos danskere for at gøre deres hjem mere energieffektive, og jeg er sikker på, at den her pulje kan give det sidste skub for mange boligejere i forhold til at få sat gang i de projekter, de måske har gået og udskudt, udtaler Bo Halm Andersen i en pressemeddelelse.