Ørsted har sat landvindmølleparken Sunflower Wind i drift.
Parken, der ligger i Kansas i USA, kan forsyne mere end 70.000 husstande med strøm.
- Vi er glade for at kunne fejre denne milepæl og vores første projekt inden for vedvarende energi i Kansas sammen med lokalsamfundet, myndighederne og de jordejere, som er involveret. Med Sunflower Wind har vi nu 13 vindmølleparker i drift i USA, som tilsammen producerer 832 MW til elmarkedet Southwest Power Pool, siger David Hardy, Executive Vice President og regionsdirektør for Amerika i Ørsted, i en pressemeddelelse.