Der skal findes plads til vindmøller og solceller, opsættes ladere til elbiler og rejses langt mere skov, hvis landets kommuner skal nå deres klimamål. Men hvis det sker, så batter det. I allerhøjeste grad.
Ifølge en analyse af planerne i stort set alle landets kommuner sigter de samlet efter, at drivhusgasudledningen i 2030 er 76 procent lavere end i 1990. Det er mere end det nationale reduktionsmål på 70 procent.