Afbrænding af giftigt slam, der måske importeres fra både ind- og udland.
Det skulle, ifølge et rygte i Hanstholm, være et nyt forretningsområde for Hanstholm Havn.
Men en virksomhed af den slags er ikke på vej til at etablere sig i Hanstholm, i hvert fald ikke inden for havnens område. Det fastslår Mogens Kruse Andersen, direktør for erhverv-, teknik og miljø i Thisted Kommune - og dermed også øverste chef for den kommunale havn i Hanstholm.