Energiselskabet RWE Clean Energy har lagt en ordre på 243 MW hos den danske vindmølleproducent Vestas.
Ordren består af 54 styk V163-4.5 MW-vindmøller. Vestas oplyser dog ikke, hvilket projekt møllerne skal leveres til.
Udover selve vindmøllerne indeholder ordren blandt andet en flerårig serviceaftale.