23948sdkhjf

Energikoncern vil sætte strøm til burgergæsters elbiler

Restaurantkæden McDonald’s og energi- og telekoncernen Norlys har indgået et samarbejde om inden udgangen af 2024 at opsætte lynladere over hele landet.

Ambitionen er at opsætte minimum to 400 kW lynladere - og dermed lademulighed for fire biler ad gangen - ved mere end 75 McDonald’s restauranter. Norlys har et åbent ladenetværk, og lynladerne kan derfor bruges af alle.

Det oplyser Norlys i en pressemeddelelse.

Målet er at gøre det nemmere for McDonald’s mere end 200.000 daglige gæster at oplade deres elbil og samtidig bygge et nationalt lynladenet.

Den gennemsnitlige gæst hos McDonald’s bruger 23 minutter på et besøg, og med de nye 400 kW ladere vil de fleste kunne oplade deres bil op til 80 procent, fra de bestiller til de forlader restauranten.

Så snart den nødvendige elforsyning er til rådighed, begynder Norlys at opstille lynladere med minimum fire ladepunkter ved alle de McDonald’s restauranter, som har egen parkeringsplads. Forventningen er, at alle lynladere er klar til brug inden udgangen af 2024.

- Vi ønsker at understøtte den grønne omstilling af transporten, og her er aftalen med McDonald’s et vigtigt skridt. Når vi i fællesskab etablerer det største 400kW-ladenetværk i Danmark, giver det den nationale ladeinfrastruktur et boost, der kan være med til at gøre en forskel både lokalt og på tværs af landet, siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning.

Se nøgletal for:
Læs mere om: elbiler ladestandere
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.579