Et flertal i byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har netop besluttet, at planerne om et biogasanlæg i No kan fortsætte.
Det skriver Dagbladet.
Til gengæld sagde politikerne nej til biogasplanerne i Ejstrup, der ligger mellem Hee og Tim.
Biogasanlæggene har mødt modstand fra en del lokale borgere, og i forbindelse med byrådets spørgetid stillede borgere fra No en række skarpe spørgsmål til politikerne, men det kunne ikke fremtvinge et flertal mod planerne i No.