Aalborg CSP og Alfa Laval har indgået et strategisk partnerskab vedrørende udviklingen af Long Duration Energy Storage-løsninger (LDES).
Sammen vil de optimere og udvikle molten salt-teknologien.
For Alfa Laval handler det om at runde endnu en milepæl.
- Ved at samarbejde med Aalborg CSP tager vi et vigtigt skridt i vores vision om en bæredygtig fremtid. Sammen skal vi udvikle banebrydende teknologi inden for langtidslagring af energi. Vi tror på, at det vil løse nogle af de udfordringer, vi står over for, men vi bliver nødt til at kombinere vores viden og ressourcer for at finde den rette løsning, siger Thomas Mølle, direktør i energidivisionen i Alfa Laval.