23948sdkhjf

Testcenter for kæmpevindmøller ved Vadehavet sat på pause

Flere placeringer ved Vadehavet til testcentre for vindmøller på 450 meter er indtil videre sat på pause.

Det har regeringen og aftalepartierne SF, LA, K, RV og DF netop besluttet.

Det skriver TV Syd.

Der er dog stadig mulighed for, at et område ved Rømø og et område i Tøndermarsken ved grænsen til Tyskland bliver valgt – udenfor Unescos-verdensarvsområde ved Vadehavet.

- Vi har ikke sagt, at noget er taget helt ud. Men fire områder ser rigtig svære ud at etablere et testcenter i. Det er også vigtigt for os, at vi kan placere testcentret uden for Unescos område, siger minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V) til TV Syd.

Svært at finde et egnet område

Regeringen og aftalepartierne stod bag en politisk aftale om en screening, som skulle afdække, hvor et tredje nationalt testcenter for vindmøller kunne placeres.

Louise Schack Elholm siger i en pressemeddelelse, at den gennemførte screening viser, at det er meget svært at finde et område i Danmark, der uden problemer kan anvendes til et tredje testcenter for store vindmøller.

- Derfor er jeg tilfreds med, at vi nu er enige om at bede Plan- og Landdistriktsstyrelsen om at vende bunken og se på, om nogle af de første områder, som blev sorteret fra, alligevel kan bruges. Det er vigtigt, at vi er helt sikre på, at vi har undersøgt alle reelle muligheder, før vi eventuelt går videre med konkrete miljø- og habitatkonsekvensvurderinger, siger Louise Schack Elholm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094