23948sdkhjf

Tyra-feltet fjernstyres fra et kontor på havnen i Esbjerg

I dag starter TotalEnergies det nyetablerede Tyra-kontrolrum på land – en milepæl for hele offshore-industrien og et synligt tegn på, at genopbygningen af Danmarks største naturgasfelt nærmer sig sin afslutning.

Når Tyra II genoptager produktionen i vintersæsonen 2023/24, er det et af verdens mest moderne naturgasfelter, der producerer gas med 30 procent lavere CO2-udledning. Et vigtigt led i dette er det nyskabende kontrolrum på land, som er placeret i TotalEnergies kontor på havnen i Esbjerg.

Det oplyser TotalEnergies i en pressemeddelelse.

- Det avancerede Tyra-kontrolrum markerer en ny digital begyndelse for offshore-industrien. For første gang kan vi fuldkommen fjernstyre de nye anlæg ude i Nordsøen fra land. Med avanceret teknologi vil kontrolrummet på land hjælpe os med at løfte sikkerhed, driftseffektivitet og samarbejde til nye højder, siger Lars Bo Christiansen, Vicedirektør for Tyra-genopbygningsprojektet hos TotalEnergies EP Danmark A/S.

Skal opfange hændelser, før de sker

De nye offshore Tyra-faciliteter er udstyret med omkring 100.000 datapunkter fra sensorer på kritisk udstyr, som løbende vil blive overvåget og analyseret af kontrolrumsteamet.

- Vi forsøger at være på forkant ved at opfange hændelser på platformene, før de sker. I stedet for at en ventil eller en pumpe kører, indtil den bryder sammen, registrerer sensorer de mindste ændringer, og vi kan gribe ind, før tingene holder op med at fungere. Det gør os i stand til at producere så meget naturgas som muligt, og samtidig hjælper det os med at reducere CO2-udledningen fra Tyras produktion med 30 procent, siger Lars Bo Christiansen.

Flere end 75 lokale virksomheder i offshore-sektoren omkring Esbjerg har bidraget til det genopbygningen af Tyra, herunder opførelsen og idriftsættelsen af det nye kontrolrum på land.

- Dette er et stærkt bevis på styrken i offshore-økosystemet i Esbjerg. Tyra-projektet er forankret lokalt – tæt på offshore-aktiviteterne og med et stærkt netværk af leverandører og teknisk ekspertise, som er blevet udviklet gennem årtier. Tusindvis af borgere i Esbjerg har været en del af udviklingen og udførelsen af projektet og bidrager alle til at gøre Danmark selvforsynende med gas igen, siger Lars Bo Christiansen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Tyra-feltet
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063