Kim Lehmann fratræder sin stilling som CEO i greentech-virksomheden Kamstrup, som er ejet af OK a.m.b.a.
Ændringen kommer i forlængelse af et større strategiarbejde, og ifølge bestyrelsesformand Michael Løve har bestyrelsen i den forbindelse besluttet sig for at finde en ny profil til at lede Kamstrup igennem den næste strategiperiode, hvor der er ambitioner om at skabe en betydelig vækst.