Næsten en femtedel af årets fjernvarmepulje på i alt 381 millioner kroner er gået til Næstved Fjernvarme, som har fået et tilskud på 66 millioner kroner.
Det betyder, at 4900 forbrugere får muligheden for at konvertere til fjernvarme senest i 2028.
Det skriver Dansk Fjernvarme.
Næstved Fjernvarmes direktør, Jens Andersen, ser frem til, at man kan udbyde fjernvarmen til en konkurrencedygtig tilslutningspris og samtidig minimere risiciene i projektet.