En rigtig ærgerlig dag, der risikerer at få konsekvenser for tilliden til de politisk aftalte rammer for den grønne udvikling.
Sådan opsummerer Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, i en pressemeddelelse industriens reaktion oven på annonceringen af Danmarks nye havplan.
Selvom det er rigtigt positivt, at havplanen udpeger cirka 30 procent af havarealet til VE-udbygning, tager højde for naturbeskyttelse og mere bæredygtig udvikling af fiskeriet, gemmer der sig en rigtig dårlig nyhed i aftaleteksten.