23948sdkhjf

Aftale om 5,4 millioner kroner til fratrådt fjernvarmedirektør

Den netop fratrådte direktør for Fjernvarme Fyn, Jan Strømvig, har ifølge TV2 Fyn og Fyens Stiftstidendes oplysninger fået en fratrædelsesaftale på 5,4 millioner kroner.

Det svarer til et års løn (2,7 millioner kroner) og dertil et års godtgørelse af samme økonomiske størrelse.

Til TV2 Fyn siger bestyrelsesformand i Fjernvarme Fyn Mads Søndergaard Thomsen, at Jan Strømvig har en direktørkontrakt, og at han hverken fået mere eller mindre end, hvad kontrakten foreskriver.

Jan Stømvigs fratrædelse kommer i kølvandet på en sag om arbejdsklausuler, som den nu forhenværende direktør trods flere indskærpelser fra ejeren, Odense Kommune, har fravalgt at bruge – klausuler, der pålægger selskabet at opkræve bod, blandt andet hvis leverandører overtræder danske overenskomster.

Ældre- og handicaprådmand i Odense Kommune Brian Dybro (SF) siger til TV2 Fyn, at fratrædelsesgodtgørelsen til Jan Strømvig er meget høj.

Også by- og kulturrådmand i Odense Kommune Søren Windell (K) erkender, at fratrædelsesgodtgørelsen er i den høje ende.

- Jeg har ikke kendskab til aftalen, men ved at Strømvig har en høj årsløn, som så sandsynligvis afspejler sig i den fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt. Men det er rigtig mange penge, og de penge kunne selvfølgelig have gjort større gavn, hvis de var blevet i selskabet, siger Søren Windell til TV2 Fyn.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11