Ringsted Forsyning - Udbygning af fjernvarmeforsyning i Benløse v. Ringsted Kommune
Ringsted Forsyning skal udvide fjernvarmeforsyningsområdet i Benløse. I den forbindelse skal der etableres fjernvarmeforsyning i området omkring Holbækvej, med forsyningspunkt på modsatte side af Vest motorvejen.
Udbuddet, der omhandler Energidistrikt 01, er udbudt og arbejdet omhandler hovedsageligt etablering af ca. 2,3 km hovedledninger udført med hhv. enkeltrør og twinrør hovedsageligt i serie 2 og serie 3 i dimensioner fra ø25 – ø168,3 samt 120 til 150 stikledninger. Entreprisen omfatter således jord-, anlægs- og smedearbejder samt rørleverance. Arbejdet skal primært udføres i boligområder.