23948sdkhjf

Hollandske super-yachts skal sejle på danske brændselsceller

Damen Yachting og Blue World Technologies har indgået et strategisk samarbejde inden for energiteknologi. 

Blue World Technologies, der udvikler og producerer højtemperatur PEM-brændselsceller, har arbejdet med Damen Yachting i en række måneder som en del af den hollandske superyacht-byggers energiprogram.

Et samarbejde, som Blue World Technologies’ Marine Sales Director Torben Mørch Sørensen mener er en enorm mulighed for begge parter:

- Damen Yachting er en meget stærk spiller inden for superyachts. Vi værdsætter deres tillid til os og til vores brændselscelleteknologi, og vi er meget begejstrede for dette samarbejde, som giver begge parter værdifuld læring og viden på vejen mod en grønnere maritim industri. Et tæt samarbejde mellem skibsbyggere og leverandører, som dette samarbejde, er essentielt for at implementere nye og innovative teknologier, der i sidste ende vil gavne klimaet og miljøet samt yachtejerne, siger Torben Mørch Sørensen. 

Metanolen trak

Det var under en undersøgelse af potentielle energiteknologiske partnere at Blue World Technologies' produkter kom i søgelyset hos Damen Yachting.

Målet var at finde en virksomhed, der ville kunne gøre yachtselskaber i stand til at se længere frem i tiden til de kommende generationer af teknologi. 

Her var det særligt Blue World Technologies brændselscelleteknologi, der takket være genanvendt varme har et stort potentiale for energieffektiv drift af fartøjer, samt brugen af methanol i selvsamme brændselsceller. 

 - Vi er glade for at arbejde sammen med teamet hos Blue World Technologies. Fra vores første besøg på deres faciliteter i Danmark stod det klart, at der var en stor synergi mellem de to virksomheder. At vi har en fælles ambition, og at vores mål og måde at arbejde på passer rigtig godt sammen. Vi er meget begejstrede for de muligheder, dette samarbejde giver begge virksomheder, og vi ser frem til at følge udviklingen i de kommende måneder, fortæller Haico van Roeden, Design and Proposal Engineer ved Damen Yachting.

Blue World Technologies-teamet vil arbejde tæt sammen med både produktdesignere og ingeniører hos Damen Yachting frem mod en implementering af bæredygtige løsninger i den hollandske yachtbyggers produkter og projekter.

Samarbejdet blev officielt indgået i slutningen af ​​april 2023.

Om brændselsceller og methanol

  • Methanol kan fremstilles af vedvarende kilder enten som et biobrændstof eller e-brændstof.
  • På grund af metanols flydende form kan den eksisterende globale brændselsinfrastruktur til opbevaring, transport og distribution genbruges.
  • Methanol er et meget anerkendt alternativt brændstof i den maritime industri.
  • Brændselscellesystemet fra Blue World Technologies sikrer en høj energikonvertering og reducerer derved de ekstra brændstofomkostninger forbundet med at bruge grønne brændstoffer.
  • Ifølge Methanol Institute forventes produktionen af methanol at femdobles frem mod 2050 for at imødekomme den stigende efterspørgsel, og mere end 80% forventes at komme fra vedvarende kilder.

Kilde: Blue World Tehnologies

Se nøgletal for:
Læs mere om: Damen Yachting
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.547