23948sdkhjf

Automatisk ja-tak-ordning for fjernvarme i strid med EU-retten

Da klimaaftalen om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 blev indgået, blev det besluttet, at der skulle nedsættes en taskforce, der skulle undersøge mulighederne og konsekvenserne ved en automatisk ja-tak-ordning inden for rammerne af EU-retten og national lovgivning.

Ordningen indebærer, at bygningsejere automatisk bliver tilmeldt fjernvarme, medmindre de takker nej tak inden en nærmere angivet frist.

Nu har Kammeradvokaten foretaget en juridisk vurdering af ordningen. Konklusionen er klar. 

- Kammeradvokaten konkluderer, at en automatisk ja-tak-ordning, uagtet indførelse af en national lovhjemmel, ikke vil kunne udformes i overensstemmelse med EU-retten og reglerne om det frie marked. Vurderingen rejser endvidere spørgsmål om, hvorvidt ordningen vil være i overensstemmelse med reglerne i markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse. 

Energistyrelsen har netop offentliggjort Kammeradvokatens vurdering og taskforcens afrapportering.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11