23948sdkhjf

8,3 milliarder: Andel mangedobler sit overskud

Energikoncernen Andel tjente 8,3 milliarder sidste år. Det er 28 gange så meget som året før, viser regnskab

Det har vist sig være en særdeles lukrativ forretning at handle med energi i krisetider.

Det er energikoncernen Andel - ligesom mange andre energikoncerner - et bevis på.

Fredag kan Andel præsentere et overskud på 8,3 milliarder kroner for 2022. Det er 28 gange så meget som året før.

Overskuddet er et direkte resultat af datterselskabet Energi Danmark, som isoleret set er kommet ud med et resultat før skat på 11,3 milliarder kroner, lyder det.

Energi Danmark sælger ikke energi til privatkunder, men har i stedet tjent sine penge på at være en slags mellemmand på energimarkedet uden for Danmarks grænser.

Andel gør det klart, at pengene ikke er tjent på koncernens private kunder.

Hos datterselskabet Andel Energi, der har 1,2 millioner energikunder, endte man med et driftsunderskud på 324 millioner kroner.

- Ved årsskiftet tog vi hul på et år, der blev langt mere dramatisk og turbulent, end nogen havde forestillet sig bare måneder forinden, siger Andels administrerende direktør, Jesper Hjulmand, i regnskabet.

- Der kom en omfattende energikrise, hvor vi som branche og som Danmarks ledende energikoncern blev placeret lige midt i orkanens øje.

Et ekstraordinært år har også ført til en ekstraordinært høj omsætning.

I 2022 omsatte Andel som koncern for 369,1 milliarder kroner. Til sammenligning lød omsætningen på 56,3 milliarder året før.

Energihandelsselskabet Energi Danmark - og andre lignende selskaber - har i 2023 været fokus for stor interesse vedrørende selskabets bonusaftaler.

Tre medarbejdere, som siden er blevet suspenderet, havde bag om sin bestyrelse indgået bonusaftaler uden et loft.

I fredagens regnskab gør Andel det dog klart, at det er koncernens klare politik, at sådanne bonusaftaler skal have et loft.

- Tre medarbejdere fra Energi Danmark har haft en aktie- og bonusaftale uden loft. Den er indgået uden bestyrelsens viden og under omstændigheder, som gør den ugyldig.

De ansatte blev suspenderet i slutningen af marts i år.

/ritzau/

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093