23948sdkhjf

Babcock & Wilcox sætter Esbjerg-fabrik til salg

Erhvervsmægleren Nordicals Esbjerg skal sælge Babcock & Vilcox’ fabrik på Falkevej i Esbjerg. Det skriver JydskeVestkysten.

Fabrikken blev bygget i begyndelsen af 1960’erne under navnet Vølund, og blev i 2000 overtaget af den amerikanske koncern Babcock & Vilcox. De seneste år har virksomheden dog kæmpet med store underskud efter nogle fejlbehæftede projekter.

Salget af fabrikken betyder dog ikke, at koncernen er på vej væk fra Esbjerg. Kommunikationsdirektør Sharyn L. Brooks skriver i en mail til JydskeVestkysten, at det hænger sammen med, at man har brug for mindre plads, efter at en del medarbejdere er flyttet til Holsted, hvor Babcock & Vilcox har overtaget virksomheden Voda, der nu hedder Babcock & Vilcox Renewable Service.

- Som et resultat heraf overvejer vi mulighederne for placeringen i Esbjerg, hvilket omfatter salg af anlægget og efterfølgende tilbageleje af den nødvendige plads til vores drift fra den nye ejer. Vi sætter pris på den støtte, vi altid har modtaget fra Esbjerg og har ingen planer om at lukke vores aktiviteter der, skriver Sharyn L. Brooks.

Prissedlen på fabrikken er 53 mio. kr.

Originalartikel: https://jv.dk/esbjerg/amerikanske-ejere-af-ikonisk-virksomhed-saetter-domicil-og-produktion-til-salg-for-53-millioner-kroner

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109