Der skal mere biobrændstof på tanken hos biler og lastbiler. Ved at hæve det såkaldte fortrængningskrav for biler og lastbiler vil regeringen nå 2025-klimamålet. (Arkivfoto). Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Selv om Danmarks udledning af drivhusgasser snart afgør, om klimamålet for 2025 bliver nået, er vejen ikke helt på plads endnu.

Ifølge en fremskrivning fra Energistyrelsen ventes den danske udledning at være faldet til 39,4 millioner ton CO2-ækvivalenter (drivhusgasser i daglig tale, red.) i 2025.

Det er 49,8 procent lavere end i 1990 og er dermed tæt på den lave ende af målet, der lyder på en reduktion på 50-54 procent.

Men der mangler stadig aftaler om reduktioner for 0,2 millioner ton for at nå den lave ende af målet og 3,3 millioner ton for den høje ende.

Og vejen kan vise sig længere, hvis en politisk aftale om at fange og lagre CO2 i undergrunden først leverer på et senere tidspunkt.

I så fald vil der mangle reduktioner på 0,6-3,7 millioner ton for at nå målet.

I februar påpegede Klimarådet, der rådgiver regeringen, at der er betydelig usikkerhed om reduktionsbehovet i 2025.

Rådet hæftede sig også ved en senere effekt af fangst og lagring af CO2.

Samlet blev det vurderet, at regeringens vej til målet om at udlede 70 procent mindre i 2030 i forhold til 1990 var så usikker, at den ikke havde anskueliggjort den.

Den nye fremskrivning tager udgangspunkt i de politiske aftaler, der er indgået frem til 1. januar 2023, og at der ikke indgås flere.

I forhold til den seneste fremskrivning er for eksempel en aftale om grøn skattereform for industrien taget med.

Dermed kan politikerne sørge for, at Danmark kommer i mål. Men det spidser til.

Rent teknisk udregnes udledningen for 2025-målet som et gennemsnit for 2024-2026. Derfor tæller udledningen fra årsskiftet.

I sidste uge sagde regeringen, at den vil nå målet med et nyt brændstofkrav, hvilket Klimarådet dog kaldte en "lappeløsning".

Fremskrivning er forbundet med usikkerhed, ligesom spørgsmålet også er, om de politiske aftaler leverer som forventet.

Det kan man reelt først vide, når udledningen har fundet sted, og uforudsete ting kan ændre mønstret markant.

For eksempel påvirkede corona Danmarks drivhusgasudledning i 2021. Den blev opgjort til 46,2 millioner ton - 41 procent lavere end i 1990.

I 2030 er målet, at udledningen er reduceret med 70 procent. Den skal ned på 23,5 millioner ton.

Aktuelt vurderer fremskrivningen, at der mangler aftaler om 5,4 millioner ton, men spørgsmålet er, om det i virkeligheden er mere.

Mediet Zetland erfarer fra flere anonyme kilder, at fremskrivningen på flere punkter afviger fra fagfolkenes bedste vurdering.

Ifølge kilderne er embedsfolk i Energistyrelsen blevet presset af folk i Klima- og Energiministeriet til at ændre deres antagelser, så vejen ser kortere ud.

I en skriftlig kommentar til mediet oplyser ministeriets departementschef, Lars Frelle-Petersen, at ministeriet står på mål for produktet.

/ritzau/