23948sdkhjf

Leverandører af hovedkomponenter fundet til Danmarks største havmøllepark

Senest ved udgangen af 2027 skal Danmarks største havmøllepark Thor stå færdig ude i Nordsøen.

Tyske RWE indgik i januar 2022 aftale med den danske stat om opførelsen af den 1 GW store havmøllepark, og i januar i år blev Siemens Gamesa valgt som leverandør af møllerne.

Nu har RWE valgt foretrukne leverandører til alle hovedkomponenter. Sven Utermöhlen, CEO for RWE Offshore Wind, fortæller:

- Med Thor vil vi yde et massivt bidrag til Danmarks ambitiøse klimamål. For at gennemføre dette havvindmølleprojekt trækker vi på mere end 20 års erfaring inden for havvind og på erfarne leverandører. Med udgangspunkt i en omfattende indkøbsproces har vi valgt foretrukne leverandører og booket de nødvendige produktionsslots til alle hovedkomponenter. Det er et vigtigt skridt mod realiseringen af dette store projekt - især med tanke på den nuværende markedssituation.

Vindmøller og fundamenter

36 monopæl-fundamenter vil blive fremstillet af tyske EEW SPC, og yderligere 36 monopælfundamenter og sekundære strukturer vil blive leveret af kinesiske Dajin Offshore. Fundamenterne, som er op til 100 meter i længden, vil veje cirka 1.500 tons.

Det dansk-britiske ingeniørselskab, Wood Thilsted, designer fundamenterne. Jan De Nul Group leverer fartøjet til installationsarbejdet, som efter planen bliver udført i 2025.

Udover vindmøllerne skal Siemens Gamesa også levere 72 ståltårne

Fred.Olsen Windcarrier vil levere fartøjet til vindmølleinstallationen. Installationsarbejdet vil planmæssigt blive udført fra Esbjerg Havn med start i 2026.

Transmissionssystem

Et joint venture mellem græske Hellenic Cables og belgiske Jan De Nul Group blev for nylig valgt til at levere hele kabelpakken. De to virksomheder skal fremstille og installere 60 kilometer eksportkabler på den 30 kilometer lange kabelrute fra havvindmølleparken til kysten og cirka 200 kilometer inter-array kabler. Installation og idriftsættelse af kabelsystemet på havet forventes at finde sted i 2025.

Derudover vil joint venturet fremstille og installere kablerne fra landføringen til transformerstationen på land, som Siemens Energy vil opføre i Lemvig Kommune. Siemens Energy vil udføre anlægs- og byggearbejdet sammen med MT Højgaard Danmark. Det forventes, at byggeaktiviteterne til højspændingsstationen på land kan påbegyndes i løbet af de kommende uger.

Hollandske HSM Offshore Energy er valgt til at stå for ingeniørarbejde, indkøb, konstruktion, installation og idriftsættelse af højspændingsstationen på havet og dens kappefundament. Installationen af kappefundamentet og transformerstationens topside forventes at finde sted i 2025 - efterfulgt af idriftsættelse og afprøvning af transformerstationen på havet i 2026.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172