23948sdkhjf

Ørsted vil bringe flydende havvind fra innovation til industrialisering

Ørsted har underskrevet en hensigtserklæring med infrastrukturdivisionen i den globale ingeniør- og anlægsvirksomhed Acciona.

Som en del af hensigtserklæringen vil virksomhederne samarbejde om at reducere miljøpåvirkningen og prisen på el fra flydende havvind, industrialisere produktionen af betonfundamenter og etablere en europæisk forsyningskæde, der skal understøtte Ørsteds portefølje af udviklingsprojekter inden for flydende havvind i Europa.

- Målet med vores samarbejde med Acciona er at flytte flydende havvind fra innovations- til industrialiseringsstadiet. Vi ønsker at udvide vores europæiske pipeline af flydende havvindprojekter med Spanien som et vigtigt marked. At fremme teknologien til flydende havvind og bringe den på markedet er et strategisk mål for Ørsteds program for flydende havvind, og det gør vi netop ved at indgå partnerskaber med forsyningskæden, siger Rasmus Errboe, Executive Vice President og regionsdirektør for Europa i Ørsted.

Midt i 2030'erne forventes mere end 20 procent af nye havvindmølleparker forventes at være på flydende fundamenter. Ørsted vil løbende tage skridt til at kommercialisere teknologien til flydende havvind, eksempelvis med Salamander-projektet i Skotland.

Forsyningskæden og CO2-udledningen

Et centralt element i aftalen mellem Ørsted og Acciona bliver at undersøge brugen af CO2-neutrale materialer som biocement og biobeton og andre materialer og løsninger, der understøtter Ørsteds og Accionas mål for biodiversitet og CO2-reduktion.

- At innovere, investere i forsyningskæden og reducere omkostningerne, samtidig med at vi reducerer CO2-udledningen. Det er netop det, Ørsted allerede har gjort med bundfast havvind, og vi vil gøre det igen med flydende havvind, siger Gabriel Davies, der står i spidsen for Ørsteds program for flydende havvind.

Ørsted har et videnskabeligt baseret mål om en nettoudledning på nul. Selskabet sigter mod en netto-positiv biodiversitetspåvirkning fra 2030 og er stiftende medlem af SteelZero - en branchealliance, der vil fremme brugen af fossilfrit stål. Ørsted er desuden en del af 'First Movers Coalition', der arbejder for at reducere CO2-udledningen fra cement- og betonmaterialer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109