23948sdkhjf

Nyt rekordresultat fra Scanenergi

Årsrapporten for 2012 viser et resultat på 57,8 mio. kr. før skat, hvilket er rekord for andet år i træk.
På torsdagens generalforsamling i Ikast godkendte aktionærerne bag Scanenergi-koncernen årsrapporten for 2012.

- Det flotte resultat er primært et udtryk for, at vores fokus på energioptimering nu for alvor begynder at slå igennem. Med vores Energipakke har vi formået at ramme et meget specifikt behov hos kunderne, hvilket har medført fastholdelse af eksisterende kunder og tilgang af mange nye kunder. Det betyder, at vores medarbejdere har haft og fortsat har ekstraordinært travlt, udtaler Scanenergis adm. direktør Michael Mikkelsen.

Rammer et behov i markedet
De sidste 10 år er både energipriser og energiafgifter steget voldsomt, og hele 39 % af danske virksomheder svarer i en undersøgelse lavet af DI, at de er hårdt mærket af energiafgifterne. Derfor gør det en forskel, når flere af Scanenergi’s kunder har realiseret en reduktion af deres samlede energiregning på op til 20-25 % per år, samtidig med at de opnår godtgørelser af energiafgifterne. På den måde kan Scanenergi hjælpe både med en forbedret bundlinje og positiv indvirkning på virksomhedernes grønne regnskaber.

- Vi besidder de nødvendige kompetencer og ressourcer, og har mange års erfaring med fokus på implementering og realisering, så det ikke blot bliver ved velmente rapporter i en kontorreol. Er der behov for finansiering, medvirker vi også gerne til dette, siger Michael Mikkelsen.

Ud over en komplet pallette af energioptimeringsydelser har Scanenergi øget sine kompetencer inden for energioptimering rettet mod store virksomheder i Danmark såvel som internationalt igennem tilkøbet af Danfoss Solutions i 2012.

Udvikler forretningen sammen med kunderne
Udviklingen af forretningen er i høj grad sket i samarbejde med kunderne. Formålet med de kundetilpassede løsninger er at skabe et partnerskab, hvor kundernes konkurrenceevne øges, og energiomkostningerne reduceres.

- I realiteten er det en meget samfundsgavnlig virksomhed, vi driver, idet vi sparer vores kunder for mange unødige energiomkostninger, samtidig med at vi skaber nye arbejdspladser og mere omsætning blandt de underleverandører, som bistår Scanenergi med implementeringen af de mange energioptimeringsprojekter i Danmark såvel som i udlandet. Derfor ser vi meget frem til at fortsætte vores planlagte vækst de kommende år og investere yderligere i energibesparende tiltag og aktiviteter, siger bestyrelsesformand Jens Søgaard.

I 2012 udarbejdede Scanenergi mere end 400 energirapporter. Som en naturlig følge af de øgede aktiviteter steg antal medarbejdere fra 86 i 2011 til 122 i 2012.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094