Arbejdet var i forvejen forsinket, men nu kommer nogle af beboerne i fynske Årslev til at vente endnu længere på deres fjernvarme. Der er nemlig kommet et jernbanespor i vejen.
Fjernvarme Fyn havde egentlig indhentet tilladelse til at grave under et jernbanespor, der løber lige igennem byen, men da udgravningen begyndte viste det sig at være et problematisk område, hvorfor man lagde kursen på fjernvarmerørene om.