Der var dage sidste år, hvor prisen på benzin var knap 20 kroner literen i et år med ekstraordinært høje brændstofpriser.
De steg kraftigt efter Ruslands invasion af Ukraine, og det har formentlig været medvirkende til et stort antal sager om brændstoftyveri i 2022.
Der blev i politikredsene anmeldt 1084 sager om tyveri af brændstof sidste år mod 428 i 2021, viser tal fra en aktindsigt hos Rigspolitiet.