Offshore-redertiet Cadeler fortsætter væksten for andet år i træk. Ifølge selskabets årsrapport for 2022 har der været en fremgang i omsætningen på 74 pct., en stigning i det ordinære driftsresultat på 129 pct. og 91 pct. vækst i ordrebeholdningen sammenlignet med året før.
Den samlede omsætning for 2022 udgjorde 106,4 millioner euro, mod 60,9 millioner euro i 2021. Væksten skyldes primært en høj udnyttelsesgrad på 87% for de to O-klasse skibe, og at kontrakterne blev realiseret med højere rater end i det foregående år, fremgår det af en pressemeddelelse om regnskabet.