Det afgørende år 2023
2023 bliver afgørende, fordi det er i år, at vi som samfund kan lykkes at accelerere omstillingen i varmeforsyningen. Det skal vi for at imødekomme målsætningen om at frigøre det danske samfund for afhængigheden af naturgas - både hensyn til sikkerhedspolitik, forsyningssikkerhed, klimamål og energisystem.
Det bedste og største greb for udfasning af gas er konvertering til fjernvarme, hvor hele byområder på samme tid bliver omstillet. Fjernvarmen kan som ingen anden varmeforsyning sikre at op til 90 procent boliger i et område på samme tid smider deres gasfyr på porten.
I 2023 vil der således være et afgørende år for, hvor langt fjernvarmen kan nå ud de kommende år. Fjernvarmeselskaberne vil i år udarbejde hundredvis af projektforslag til kommunal behandling. Der skal stilles kommunegaranti og gives et hav af myndighedstilladelser. Samarbejde mellem kommuner, fjernvarmeselskaber og leverandører skal derfor op i et helt andet gear.
Ikke uden udfordringer på kort og lang sigt
På kort sigt skal udbud indløses til rimelige entreprenørpriser, og markedet skal stabiliseres. Der skal være en større allokering af arbejdskraft fra byggesektoren til fjernvarmen, sådan som også statsministeren har varslet det, og entreprenører skal se fjernvarmeprojekter som attraktive for langsigtede ordrebøger. Der skal være fokus på uddannelse og opkvalificering af faglært arbejdskraft, hvor vi lige nu ser, at svejsekurser bliver udsolgt på blot få timer.
Helt generelt bør fjernvarmeprojekter og udrulningen understøttes lokalpolitisk Den øgede opmærksomhed på fjernvarme skal gerne udmunde i øget aktivt ejerskab, nye ejerstrategier, afholdelse af temamøder med flere kompetente og aktive bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaberne.
Nationalpolitisk ser det i mellemtiden ud til, at 2023 bliver året hvor en række centrale elementer fra Klimaaftale for grøn strøm og varme bliver vækket til live, og det kan skabe usikkerhed for fremdriften af fjernvarme.
Klimaaftalen vil indføre et prisloft, hvor fjernvarmen endegyldigt skal sidestilles med individuelle varmepumper, hvor staten skal udregne den brugerøkonomiske udgift ved at have en individuel varmepumpe. Det skal fastsætte en maksimal pris for hvad fjernvarme må koste.
Prisloftet tager ikke hensyn til den samlede samfundsøkonomiske fordel ved at bruge den kollektive varmeforsyning som det ubestridt bedste og bredeste greb, når omstilling af varmeforsyningen skal være samfundsøkonomisk optimalt med et tempo, der går stærkt.
Vi så det ved oliekrisen i 70’erne. Der var løsningen, at der alene blev udrullet kollektiv forsyning med både fjernvarme og naturgas – fordi den kollektive udrulning gav sikkerhed for hurtig omstilling. Det samme fremsyn bør gøre sig gældende i dag.
Det kollektive fossile gasenergiinfrastruktur bør udskiftes med en anden kollektiv fjernvarme. Det sikrer momentum og kontinuerligt fremdrift. Hvis vi efterlader gasområder, risikerer vi, at omstillingen går ned i gear med langsom individuel omstilling, hvor den enkelte husstand over tid til skal vurdere og finde økonomi til en væsentlig større investering. De velstillede først, de øvrige derefter.
Det frie valg kan blive lænken om benet for samfundet
Det som tit bliver overset i diskussionen om forbrugernes frie valg er, at hvis 30 procent vælger en individuel varmeforsyning, har de 30 procent samtidig sikret en ”tilslutningspligt” til den individuelle varmeforsyning for hele området. Fjernvarmen er bundet op i tilslutning til udrulningen. Det sikrer samfundsøkonomien og selskabsøkonomien for fjernvarmeselskaber. Uden tilstrækkelig tilslutningsmuligheder for kommende fjernvarme, er det ikke rentabelt at etablere fjernvarme, og dermed har kun 30 procent sørget for, at 70 procent er tvunget til individuelle løsninger.
Det som mange ikke er opmærksomme i den overordnede drøftelse om fjernvarmen, er hvor stramt fjernvarmen er reguleret og styret igennem de sidste 50 år. Den kollektive forsyning er underlagt en række lovmæssige rammer, bekendtgørelser og derudover jævnligt tilrettet og fortolket gennem utallige afgørelser hos Energiklagenævnet og Forsyningstilsynet.
Vi bør være stolte af den danske model med kollektiv varmeforsyning. For fjernvarmebranchen er en stærk demokratisk spiller ejet af enten forbrugerne enten direkte eller indirekte gennem kommunerne. Deri princippet om ”hvile i sig selv”, der sikrer at fjernvarmen altid skal levere eventuelle overskud tilbage til forbrugerne. Målet er ikke og kan ikke være profit, men forsyningssikkerhed og grøn omstilling til lavest mulige pris.
Fjernvarme er kort og godt økonomisk retfærdigt skruet sammen i sin konstruktion, og dette indgår ikke i de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, når der skal beregnes samfundsøkonomiske fordele ved fjernvarme. Beregningsforudsætningerne modregner tværtimod værdien i fjernvarmeinvesteringer og hvor færre gasfyr og individuel el-opvarmning, tilregnes som negativ samfundsøkonomi ved mistede statsindtægter på både gas og elafgifter.
Lad fjernvarmen komme ud
Der er kun ét budskab herfra: Hvis det på nogen måde er samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk rentabelt at etablere fjernvarme, bør der alene arbejdes målrettet for fjernvarme.
Derfor ligger der en bunden opgave for alle aktører, at der igennem det afgørende år 2023 udvises samfundssind fra staten, kommuner, borgere og markedsaktører. Giv fjernvarmen mest mulig arbejdsro og koncentration igennem det næste år, så tempoet kan holdes oppe, og borgerne i landet kan opleve at en samlet sektor kan levere på at udfase gassen hurtigst muligt.
Fjernvarmen er allerede under rivende udvikling ved at blive mere energieffektiv og flytte produktionsinvesteringer over i en øget elektrificering med fokus på systemintegration og driftsoptimering. Og så er fjernvarmen samtidig fleksibelt og demokratisk styret uden profit og laveste pris som styrende element.
Sammen løfter vi vores kollektive varmeforsyning ind i en ny, spændende og krævende fremtid.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
