23948sdkhjf

Verdens største havmøllepark indviet

Torsdag indviede Vattenfall Thanet havmøllepark, der er verdens største havmøllepark. Det er en milepæl i udviklingen af vedvarende energi og for Vattenfall er det et springbræt til fremtiden – både i forhold til det britiske marked og i særdeleshed til vindenergi på havet.
Omkring to år efter indvielsen i juni 2008 af Lillgrund vindmøllepark på 110 MW med 48 vindmøller i Øresund mellem Sverige og Danmark idriftsætter Vattenfall nu en ny 300 MW havmøllepark med 100 vindmøller i den engelske kanal – en investering tæt på 10 mia. svenske kroner.

Dette er et udtryk ikke kun for den hurtige teknologiske udvikling inden for havvindenergi, men også for Vattenfalls udviklingsstrategi, hvor Storbritannien ses som ét af de vigtigste fremtidige markeder for havvindenergi.

I Storbritannien er der bred politisk enighed, som blev formelt aftalt i 2008, om planerne for havbaseret vindenergi, og de forblæste øer udgør et større potentiale end noget andet europæisk land.

Fra projekt til snurrende vindmøllepark
Da Vattenfall købte Thanet, havde projektet alle de nødvendige licenser og kontrakter, men ejerne var tæt på at gå konkurs. Projektet var en vigtig del af "runde 2" af det britiske vindenergiprogram, og det blev anset for politisk afgørende, at det blev en succes. Som nye ejere fik Vattenfall en meget varm og positiv velkomst – og en god handel.

Virksomheden ansatte lokale medarbejdere, men udnævnte også sine egne erfarne ledere, herunder Ole Bigum Nielsen, som var tidligere projektleder for Lillgrund havmølleparken, hvilket betød en naturlig kompetence overførsel. Siden begyndelsen af 2010 har den tidligere byggeleder for Lillgrund, Jimmy Hansson, også boet i Storbritannien.

Thanet kan ses fra Kentish Flats, en anden havmøllepark, som også ejes af Vattenfall, og de to organisationer er nu lagt sammen til én.

Udvidelse af produktionen
Med Thanet ombord producerer Vattenfall 25 procent af verdens vindenergi på havet, en lille, men hurtigt udviklende niche.

Virksomheden opbygger kapacitet og kompetence til det næste store skridt – udviklingen af East Anglia Array, en gigantisk havmøllepark i Nordsøen ud for Englands østkyst, som er tildelt Vattenfall og ScottishPower Renewables tilsammen som en del af runde 3 i statens havmølleprogram. Tidlige undersøgelser antyder, at East Anglia har potentiale til at opnå en kapacitet på omkring 7.200 MW med 10 MW-vindmøller.

Imens bygger Vattenfall Ormonde havmøllepark i Det Irske Hav, som omfatter 30 5 MW-vindmøller. Det tyske projekt DanTysk, der omfatter 80 vindmøller, har allerede opnået et høj niveau. Forhandlinger med leverandører af vindmøller og andre komponenter er i gang, og der præsenteres et investeringsforslag for bestyrelsen til efteråret.

I dag er Vattenfall ejer eller delvis ejer og driver otte havmølleparker: tre i Sverige, én i Danmark, én i Holland, to i England og én i Tyskland. Vattenfalls andel af deres samlede produktionskapacitet er på 690 MW.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094