Erfaren profil bliver Group CSO hos Linka Group
Linka Group styrker sin organisation med ansættelsen af Ann Bouisset som ny Group Chief Sales Officer (CSO). Hun får det overordnede ansvar for at drive og udvikle den strategiske salgsindsats på tværs af koncernens selskaber.
Ann Bouisset kommer med mange års erfaring fra den internationale energibranche, hvor hun har arbejdet med salg, markedsudvikling og forretningsstrategi inden for bæredygtige energiløsninger.
Hun har tidligere haft ledende stillinger hos AET, Veolia og senest som Director of International Market Development & Marketing hos Dall Energy.
I sin nye rolle bliver Ann en nøglefigur i Linka Groups fortsatte vækst og internationale positionering.
Hun får ansvar for at udvikle salgsstrategier, styrke samarbejdet mellem selskaberne i koncernen og sikre en mere ensartet tilgang til markedsbearbejdning og kundeudvikling.
Ann får base i Søborg 🇩🇰, men vil arbejde tæt sammen med koncernens teams i Lem 🇩🇰 og Halmstad 🇸🇪 for at understøtte koordinering og videndeling på tværs af organisationen.
Hun tiltræder stillingen den 1. december 2025.