23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vækstende elektronikvirksomhed styrker ledelsen med ny Production Manager

Spica Technology har udnævnt Rasmus Kunø Christensen som ny Production Manager. Han vil fokusere på produktionsplanlægning, arbejdsflow og bemanding. Udnævnelsen styrker Spicas ledelse og støtter væksten i vindindustrien med fokus på innovation og bæredygtighed.

Spica Technology har udnævnt Rasmus Kunø Christensen som virksomhedens nye Production Manager. Udnævnelsen markerer et vigtigt skridt i Spicas strategiske vækst og ambitionen om at optimere driften gennem stærk nærledelse og effektiv ressourceplanlægning.

Fra elektriker til Production Manager
Rasmus Kunø Christensen har været en del af Spica Technology siden januar 2022, hvor han begyndte som industrielektriker. Hans talent og dedikation blev hurtigt bemærket, og han blev forfremmet til teamleder i produktionen. Nu tager han endnu et skridt i sin karriere som Production Manager, hvor han får ansvaret for produktionsplanlægning, optimering af arbejdsflow samt bemanding og opgavefordeling i produktionen, elektronikproduktionen og lageret.

"Rasmus’ rejse fra elektriker til produktionschef er et glimrende eksempel på den vækst og det potentiale, vi værdsætter hos Spica. Vi glæder os til at se ham fortsætte sin udvikling i denne nye rolle," udtaler Spicas CEO, Benny Thomsen.

Styrkelse af Spicas fundament
Med udnævnelsen af Rasmus tager Spica Technology et vigtigt skridt i opbygningen af virksomhedens første lag af mellemledelse. Dette nye ledelsesniveau vil sikre en endnu mere smidig daglig drift og give plads til, at virksomheden kan fokusere på strategiske udviklingsområder.

"At etablere mellemledelse handler ikke kun om struktur, men også om at komme tættere på medarbejderne og deres arbejde. Rasmus’ rolle som Production Manager vil styrke både vores produktionsflow og vores medarbejderrelationer," forklarer Benny Thomsen.

En stærk fremtid i vindindustrien
Spica Technology er i hastig vækst og har gennem de seneste år udvidet både sine faciliteter og sine kompetencer inden for udvikling og produktion af kontrolsystemer og elektronik til vindmøller. Med denne nye ledelsesstruktur er virksomheden bedre positioneret til at fortsætte sin mission om at levere innovative og bæredygtige løsninger til vindindustrien.

For yderligere information om produktionen, kan Rasmus Kunø Christensen kontaktes på rkc@spicatech.dk eller +45 30 54 94 95.

Spica Technology ApS
Bergsøesvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28713053

Kontaktperson

AF
Anja Feldberg
Marketingansvarlig
akf@spicatech.dk

Send til en kollega

0.047